E-mail mm. (Nyhedsbrev)

Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en automatisk velkomstmail. Den har jeg skrevet og designet ud fra, hvordan jeg selv gerne ville mødes første gang. Kort, enkel og med lidt værdi med det samme.

Mailen fortæller, hvad man kan forvente, og indeholder mine egne 5 hurtige tips til, hvordan man kommer i gang med digital markedsføring, uden at føle sig overvældet. Det hele er sat op i Klaviyo, hvor jeg har tilpasset design og timing.

Velkomstmail

Når nogen skriver sig op til mit nyhedsbrev, bliver de mødt af en personlig velkomstmail, som jeg selv har designet og skrevet. Det var vigtigt for mig, at den ikke føltes som en “standardmail”, men mere som noget, jeg selv ville åbne og læse færdig.

Målet med velkomstmailen er at skabe en god første oplevelse. Jeg forklarer kort, hvad modtageren kan forvente fremover, og jeg giver allerede lidt værdi med et par brugbare tips. Det hele er skrevet i et naturligt sprog, uden for meget “marketing-sprog”.

Jeg har arbejdet med opsætningen i Klaviyo, hvor jeg har haft fokus på både struktur og design:
– En klar overskrift
– En tydelig introduktion
– En venlig, tillidsfuld tone

Kampagnemail

Jeg har designet en kampagnemail, som skal give modtagerne noget helt konkret, og ikke bare endnu en “nyhedsopdatering”. Målet med mailen er at inspirere iværksættere og selvstændige til at komme i gang med markedsføring, uden at føle sig overvældede.

Indholdet er mit eget, og jeg har samlet 5 simple, men effektive marketingtips, som er lette at gå til og som ikke kræver, at man har et kæmpe budget.

Mailen er bygget op med en personlig intro, et simpelt design og en afsluttende opfordring til kontakt. Alt sammen skrevet med sammenhæng og uden alt for meget “salg”.

Alt er opsat i Klaviyo, hvor jeg selv har arbejdet med struktur, design og opbygning af indhold. Jeg har brugt klare overskrifter og call-to-action, så mailen er let at læse, og så modtageren hurtigt kan se, om det er relevant.

Denne kampagnemail er en vigtig del af mit flow, fordi den viser, hvordan jeg har arbejdet: enkelt, brugervenligt og med fokus på at gøre det nemt for andre at komme i gang.

Klaviyo-Flow

I min flow-opsætning har jeg valgt at holde mit flow helt simpelt, men med mening bag hver eneste del.

Jeg har bygget det i Klaviyo, som er det e-mailværktøj jeg har brugt til mine e-mails.

Sådan ser mit nuværende flow ud:
– Når en ny person skriver sig op til mit nyhedsbrev, bliver de automatisk tilføjet til min e-mailliste. Det er det, der trigger flowet.

– Først sendes en velkomstmail med en venlig introduktion og mine 5 hurtige marketingtips. Den er skrevet i mit eget sprog og sat op, så den fungerer både på mobil og desktop.

– Efter et kort 1-minuts delay (bare for at sikre, at det hele bliver sendt i god tid efter hinanden), modtager de kampagnemailen. En mail med konkrete ideer til, hvordan man kan få synlighed uden at bruge en masse penge.

Jeg har brugt både billeder, overskrifter og klare CTA’er (call-to-actions) i opsætningen.

Hele flowet er live, og selvom det kun består af to mails lige nu, er det sat op, så jeg nemt kan bygge videre på det. Jeg har også testet design og struktur undervejs for at sikre, at det både er visuelt og gennemtænkt.

Hvad er Klaviyo?

Inden jeg begyndte på Markedsføringsøkonom-uddannelsen, havde jeg aldrig hørt om Klaviyo. Men nu forstår jeg, hvorfor det er et af de mest populære værktøjer til e-mailmarkedsføring, især for små virksomheder og webshops.

Klaviyo er en platform, der gør det super nemt at opsætte automatiserede mails, opbygge flows og sende nyhedsbreve. Det smarte er, at man kan skræddersy hele kunderejsen, fra det øjeblik nogen tilmelder sig dit nyhedsbrev, til de modtager indhold, guides, tilbud og meget mere.

Jeg har brugt Klaviyo til at:
– Opsætte en automatisk velkomstmail, så nye modtagere føler sig set og guidet fra starten.

– Bygge mit eget e-mail flow med både introduktion og kampagne.

– Lave enkel og brugervenlig maildesign, som fungerer på både mobil og desktop.

– Lære om A/B tests, segmentering og timing, så mine mails bliver mere relevante og performende.

Det fede ved Klaviyo er, at det ikke kræver, at man er ekspert, men at man stadig kan arbejde med professionel e-mailmarkedsføring og følge med i, hvordan det hele performer.