SEM

SEM-opgave: Optimering af Google Adskampagne for Green Clean
Introduktion
Green Clean er en dansk webshop, som sælger økologiske rengøringsmidler til miljøbevidste
forbrugere. Virksomheden har igangsat en Google Ads-kampagne med søgeord som
“Økologiske rengøringsmidler” for at tiltrække flere kunder. Kampagnen har dog ikke givet de
ønskede resultater, og i denne opgave vil jeg analysere, hvor problemerne ligger, og komme
med forslag til, hvordan kampagnen kan optimeres, så den rammer målgruppen bedre og
skaber mere værdi.
Problem
Kampagnen har en lav CTR på kun 1,5 %, hvor branchen normalt ligger på 3–4 %. CPC ligger
på 10 kr., og konverteringsraten er helt nede på 1,1 %. Samtidig er bounce raten på
landingssiden 85 %, hvilket tyder på, at siden ikke matcher brugerens forventninger. Det
samlede billede viser, at der er behov for at forbedre både søgeord, annonceindhold,
målretning og landingsside.
Optimeringsforslag
Søgeord
De nuværende søgeord er for brede og rammer for mange, der bare er nysgerrige. Jeg ville i
stedet tilføje mere specifikke og relevante søgeord som:
“Økologisk rengøring til allergikere”
“Miljøvenlig gulvsæbe til børnefamilier”
“Rengøringsmiddel uden parfume og kemi”
Målet er at tiltrække færre, men mere købsparate brugere, hvilket både vil forbedre CTR og
konverteringsraten.
Annonceindhold
Den nuværende annonce virker lidt generisk og mangler noget, der skiller sig ud. Jeg ville
tydeliggøre fordelene ved produkterne som f.eks. at de er parfumefri, uden skadelig kemi og
velegnet til børnefamilier. En stærk call-to-action er også vigtig, f.eks.
“Bestil i dag og få gratis fragt”
“Køb økologisk rengøring nu”
“Effektiv og skånsom rengøring uden kemi”
Målgruppe og målretning
I stedet for at målrette alle mellem 25–50 år, ville jeg indsnævre målgruppen til 30–45-årige,
særligt kvinder, som oftere står for husholdningsindkøb. Jeg ville også målrette geografisk mod
byer som København og Aarhus, hvor efterspørgslen på økologi typisk er højere.
Landingsside
En bounce rate på 85 % tyder på, at brugerne enten ikke finder, hvad de leder efter, eller bliver
mødt af en annonce, der ikke er overskuelig. Jeg ville forbedre landingssiden ved at tilføje:
En tydelig overskrift som “Økologisk rengøring uden skadelig kemi”
En synlig CTA-knap øverst: “Se vores produkter”
En kort introduktion og fremhævede produkter
Kundeanmeldelser og eventuelt en Trustpilot-rating
CPC og kvalitetsresultat
Ved at sikre bedre sammenhæng mellem søgeord, annonce og landingsside vil
kvalitetsresultatet stige, og CPC vil falde. Det betyder, at Green Clean får mere ud af sit
annoncebudget. Jeg ville også løbende teste forskellige versioner af annoncerne og følge med
i, hvad der virker bedst.
Analyse og optimering af Green Cleans originale SEO-title og Meta
annonce
Jeg har analyseret Green Cleans eksisterende SEO-title og meta description for deres
produktside ved hjælp af Storybase.
Analysen viser tydeligt, at de originale tekster har flere
mangler, som kan være med til at sænke klikraten (CTR).
Først og fremmest var SEO-titlerne generiske og for korte. Flere af dem lå under de
anbefalede 50-70 tegn og manglede både power-ord, tal og handlingsord.
Eksempler på
titles som “Miljøvenlig Rengøring” og “Økologiske Rengøringsmidler” siger ikke nok om
fordelene eller hvem det henvender sig til. De skaber ikke nysgerrighed og skiller sig ikke ud i
søgeresultaterne.
Meta descriptions nævnte godt nok “økologiske rengøringsmidler” og brugte ord som “besøg”,
men manglede ofte et tydeligt målgruppefokus og en konkret call-to-action (CTA).
Der blev
f.eks. ikke brugt tal, ingen brug af ord som “gratis fragt”, og teksten virkede mere informativ
end overbevisende.

Min optimerede version
Jeg valgte derfor at omskrive title og description med fokus på det, Storybase efterspørger:
Ny SEO-title:
Køb 100% Økologisk og Parfumefri Rengøring til Børnefamilier
Ny Meta description:
“Gør rent uden bekymringer. Vores rengøringsmidler er økologiske, parfumefri og sikre for børn.
Perfekt til familier med allergi. Bestil nu, og få gratis fragt!”
Her har jeg tilføjet:
– Et tal (“100%”)
– Et power-ord (“Parfumefri”, “sikre”, “bekymringer”)
– En CTA (“Bestil nu”)
– Et klart målgruppefokus (“børnefamilier”, “familier med allergi”)
– Og en konkret fordel: “gratis fragt”
Alt sammen noget, der ifølge Storybase har høj positiv effekt på CTR.
