Teknisk SEO
Indledning
Denne opgave handler om step 1 i SEO-pyramiden, som fokuserer på teknisk SEO. Målet er
at sikre, at min hjemmeside fungerer godt teknisk, så søgemaskiner som Google nemt kan
indeksere indholdet.
I analysen har jeg set nærmere på mobilvenlighed, hastighed, SSL, URL-struktur og indeksering.
Jeg har brugt forskellige SEO-værktøjer til at teste og evaluere min hjemmeside og afslutter med refleksion over resultaterne.
SSL og sikker forbindelse
Min hjemmeside bruger HTTPS, hvilket betyder, at den er krypteret og har et aktivt SSLcertifikat. Det er vigtigt både for troværdighed og for SEO, da Google prioriterer sikre sider i
søgeresultaterne. Jeg har installeret SSL via mit webhotel og aktiveret det med Really Simple
SSL-plugin i WordPress.


Mobilvenlighed
Jeg har testet min hjemmesides mobilvenlighed via Seomator Mobile-Friendly Test. Resultatet
viser, at siden tilpasser sig godt til forskellige skærmstørrelser. Teksten er let at læse, og
knapperne er nemme at klikke på med fingrene, hvilket er vigtigt, fordi mange besøgende
kommer via mobilen, og dårlig mobiloplevelse kan få dem til at forlade siden med det samme.
SEO-venlige URL’er
Jeg har opsat permalinks i WordPress under
Indstillinger > Permanente links, så mine
URL’er består af sidetitler i stedet for mærkelige tal og tegn. Det gør mine URL’er både pænere
og nemmere at læse, og vigtigst af alt: det forbedrer SEO, fordi Google kan aflæse sidens
indhold direkte fra URL’en.


Hastighedstest
Jeg har brugt Google PageSpeed Insights til at teste, hvor hurtigt min hjemmeside loader,
både på desktop og mobil. På desktop fik jeg en effektivitets-score på 70, og på mobil var
scoren lidt lavere: 62. Det er et normalt resultat, da mobilvisning ofte har lidt længere
indlæsningstid pga. skærmstørrelse, netværk og billeder.
Udover hastighed viser testen også, at min side performer godt på andre tekniske områder.
Jeg scorer 92 i SEO, 96 i optimale løsninger og 90+ i hjælpefunktioner, hvilket bekræfter, at
siden er teknisk sund og tilgængelig for både brugere og søgemaskiner.
Responsivt design
Mit site er bygget responsivt og det betyder, at designet automatisk tilpasser sig forskellige
skærmstørrelser, uanset om man bruger mobil, tablet eller computer. Det er vigtigt for at sikre
god læsbarhed og navigation på alle enheder.
UX og bounce rate
Jeg har haft fokus på UX (user experience) gennem hele processen og især på, at navigationen
er enkel, og indholdet er let at finde. Hvis brugeren føler sig forvirret, klikker de hurtigt væk og
det øger bounce rate. Derfor har jeg lavet tydelige menupunkter, call-to-actions og mobilvenlig
opbygning, så brugeren får en god oplevelse.
Indeksering Via Google Search Console
Jeg har koblet min hjemmeside til Google Search Console for at holde styr på, hvilke sider
Google faktisk kan finde og vise i søgeresultaterne.
Ifølge rapporten er 10 sider blevet indekseret, hvilket er godt. Det betyder, at mit indhold er synligt.
Der er stadig 7 sider, der ikke er indekseret endnu.
En af dem har jeg selv udelukket med “noindex”, fordi det er en side, jeg ikke vil have vist. Resten er blevet crawlet, men venter stadig på at blive indekseret.
Det er ret normalt, især hvis siderne er nye.
Jeg holder øje med det og optimerer løbende, så alt relevant
indhold bliver synligt i Google.

