On-Page Optimering

I denne opgave har jeg arbejdet med on-page SEO som en del af mit arbejde med hjemmesiden Linemichela.dk. Formålet har været at optimere min side, så både brugere og søgemaskiner bedre kan finde og forstå indholdet.


Hvad er on-page SEO?

On-page optimering handler om det, man selv kan ændre direkte på sin hjemmeside. Det gælder blandt andet overskrifter (H-tags), søgeord, meta-beskrivelser, intern linkbuilding og ALT-tekster. Det hele spiller en rolle i at gøre indholdet både synligt og brugervenligt.


Mine tiltag

Jeg har arbejdet aktivt med at skrive indhold, der besvarer spørgsmål min målgruppe stiller, og samtidig bruger de søgeord, jeg forestiller mig, de ville søge på. Det har ikke været en avanceret søgeordsanalyse, men jeg har haft fokus på søgeintention og relevans.
Derudover har jeg sørget for at:
Bruge klare overskrifter (H1, H2) til at strukturere mit blogindlæg.
Tilføje interne links mellem blogindlæg og sider, som styrker min sides interne struktur og navigation.
Optimere mine billeder med beskrivende ALT-tekster, der hjælper både SEO og tilgængelighed.
Justere mine URL’er, så de er korte og meningsfulde – f.eks. “/seo” frem for “/page?id=42”.


Læsbarhed

Jeg har også testet mit blogindlæg i en lixtalsberegner, som gav et lixtal på 33. Det betyder, at teksten er let at læse, hvilket er vigtigt, da Google også vurderer brugeroplevelse. Når sproget er tilgængeligt og enkelt, bliver budskabet hurtigere forstået, og læserne bliver længere på siden.

Hvorfor er det vigtigt?

On-page SEO gør, at min side bliver fundet af de rigtige – altså dem, der faktisk søger efter det, jeg tilbyder. Samtidig er det med til at skabe en bedre brugeroplevelse og mere troværdighed. Det er i sidste ende det, der kan føre til handling, som kontakt, tilmelding eller køb.


Se mit blogindlæg her!