Persona

Et eksempel på min fremtidige arbejdsgiver:
Agnes Madsen

Agnes Madsen

Agnes Madsen er 42 år og bor i Roskilde. Hun er veluddannet med en baggrund som markedsføringsøkonom og har et struktureret og målrettet mindset. Hun er nysgerrig på nye digitale muligheder og sætter pris på faglig sparring. Samtidig er hun typen, der værdsætter pålidelighed og gennemtænkte løsninger frem for hurtige trends. Hun fremstår seriøs, men med et åbent sind over for forandring.

Arbejdsliv

Agnes arbejder som marketingchef i en mellemstor B2B-virksomhed inden for teknologibranchen. Hun har 15 års erfaring i marketing, og fem år i sin nuværende stilling. Hendes hverdag består i at planlægge og lede strategiske kampagner, styrke virksomhedens digitale tilstedeværelse og sikre resultater gennem leadgenerering og konvertering. Hun har mange bolde i luften og et skarpt fokus på at skabe målbare resultater. Derudover er hun optaget af, hvordan nye teknologier- især AI, kan integreres i virksomhedens marketingarbejde.

Rekruttering

Når Agnes skal rekruttere nye medarbejdere eller samarbejdspartnere, går hun efter personer, der er proaktive, ansvarlige og fagligt “opdaterede”. Hun har ikke tid til at holde folk i hånden, så hun lægger vægt på, at de selv kan tage initiativ og bidrage med nye ideer. Hun er især interesseret i profiler, der har kendskab til digital strategi, content marketing og brugen af AI i praksis. Hun ønsker at arbejde med nogen, der både forstår den strategiske helhed og samtidig kan levere gode resultater.

Medieforbrug

Agnes er aktiv på LinkedIn, hvor hun følger både virksomheder, branchepersonligheder og faglige netværksgrupper. Hun bruger platformen til at holde sig opdateret på trends, algoritmeændringer og nye digitale værktøjer. Derudover bruger hun Google til at finde artikler og guides fra anerkendte marketingplatforme som HubSpot, Dansk Markedsføring, Kforum og Marketing Week. Hun modtager relevante nyhedsbreve og deltager jævnligt i konferencer som MarketingCamp, hvor hun både får faglig inspiration og styrker sit netværk.

Pains

Agnes oplever, at det er svært at følge med i udviklingen, fordi hun har begrænset tid og få interne ressourcer. Hun er usikker på, hvordan hun konkret skal gribe AI og automatisering an, og hun mangler pålidelige og selvkørende samarbejdspartnere, som hun kan stole på. Derudover kan det være en udfordring at finde løsninger, der både er opdaterede og hurtigt implementerbare.

Gains

Agnes værdsætter samarbejde med folk, der bringer nye ideer og løsninger til bordet, og som arbejder selvstændigt og effektivt. Hun har brug for adgang til opdateret viden, best practices og digitale værktøjer, der kan skabe synlige resultater. Når hun lykkes i sit arbejde, ser hun klare forbedringer i virksomhedens synlighed, konverteringer og branding, og hun har derfor stort udbytte af at samarbejde med dygtige og engagerede specialister.